Laks de lux - 2 nemme opskrifter til weekenden

Gaven til den udenlandske kollega

Jeg skal snart til Manila med arbejdet… Jeg skal undervise nogle kolleger, hvilket jeg glæder mig rigtig meget til (og ja… vejret er jo uanset hvad også betydeligt bedre der end herhjemme… selvom det vidst er midt i regnsæsonen – smil!).

Når vi har besøg af vores udenlandske kolleger, så er de altid så supersøde til at ta’ små gaver med til os… Alt fra te, specialiteter, chokolade, smukke kuglepenne osv… Her kommer hovedpinen så!!! Hvad tager jeg med til dem, som bare udstråler danskhed?

Jeg ved, at de har fået mange Hoptimister – det har tidligere været et gavehit at medbringe, så den mulighed er ude. Så har overvejelserne været på Royal Copenhagen (yndlingskrusene) og Kähler… men vil en mand sætte sådan rigtig pris på det? Nu er det en blanding af mænd og kvinder, men det kunne nu være rart  at give dem det samme… Der er også Lakrids by Johan Bülow… Hmm… men er det bedre med en gave, der ikke kan spises? Og er lakrids egentlig mest noget vi danskere er vilde med?

Jeg har været der tidligere – i november måned for nogle år siden… og der fandt jeg ud af, at de er VILDE med julen… altså sådan rigtig VILDE 🙂 . Så… lige nu hælder jeg mest til, at det skal være noget julehalløj, så måske det bliver Trip Trap’s nisserikker 🙂 ?


Store beslutninger der skal tages… Afgørelsen… den afventer vidst – any suggestions?

/P

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Laks de lux - 2 nemme opskrifter til weekenden